Fodboldturneringen 2010

Tillykke: Team Easy On (3.a) blev HG mestre i indendørs fodbold 2010
Det årlige stævne i indendørs fodboldpå Herlev Gymnasium var traditionen tro fyldt med spændende og intense kampe.
Efter de to indledende runder var følgende hold klar til finalestævnet fredag d. 29. januar: Sorte tider, FC Tugba, FC Skæbne, Team Easy On, 2.K, Maria og Co., Underdogz, Old stars.
Efter diverse drillerier på Lectio var det nogle tændte hold, som mødte til finalen. Energien blev brugt til at spille flot fodbold, og til sidst stod det klart, at finalen skulle stå mellem Team Easy On (3.a) og Old stars (lærerne). Lærerne havde vundet over Team Easy On i den indledende runde i finalestævnet, men i finalen tog Team Easy On det ikke så roligt mere og kampen endte uafgjort, hvilket betød straffesparkskonkurrence. Her viste lærerne sig fra den pædagogiske side ;) og brændte de to første straffespark, dermed var Team Easy On vindere af årets fodboldstævne, hvilket var fuldt fortjent.
Tak til alle deltagere i fodboldstævnet for højt humør og godt fodboldspil.