Herlev Gymnasium & HF

Udvikling i fællesskab

×

02: Bioteknologi

Matematik A, bioteknologi A og fysik B

Du drømmer måske om at løse kræftens gåde, kurere AIDS eller afhjælpe sultproblemer i Afrika? Du vil have en gymnasieuddannelse, der klæder dig på til de krav universiteter, forskningsinstitutioner og sundhedsorienterede dele af industrien forventes at efterspørge i fremtiden?

Fag og faglige samarbejder
Du vil komme til at beskæftige dig med gensplejsning og regulering af gener, du vil lære om brugen af DNA-fingeraftryk i kriminalsager og lave forsøg med enzymer. Du vil arbejde med antistoffer og diagnostik. Du vil også komme til at lave projekter om fremstilling af medicin f.eks. smertestillende medicin. Du vil lave genetiske forsøg med planter, bakterier og gærceller, og du vil isolere mutanter med særlige egenskaber. Kemi er en vigtig del af biotek, og du vil derfor også både lære om ligevægte, pH og puffersystemer. Du vil også arbejde med bio-informatik og søge oplysninger i internationale databaser med medicinsk og bioteknologisk information.

Matematik og fysik støtter op om de bioteknologiske indsigter, og de gør dig klar til videre studier. Fysik kan bidrage med indsigt i nanoteknologi, stråling, forskellige former for scanning osv., mens matematik er et essentielt redskab i forhold til udregninger og modeller.

IMG_5008

Samarbejdspartnere
Vi har en samarbejdsaftale med Herlev Hospital og et fast samarbejde med Københavns Universitet, så du kan få en indsigt i, hvordan der arbejdes med biotek på forskningsinstitutionerne i Danmark. Herudover er vi i gang med at skabe kontakter til bioteknologiske virksomheder og forskere, så du vil også opleve virksomhedsbesøg og foredrag.

Videreuddannelsesmuligheder
Studieretningen er direkte adgangsgivende til videreuddannelse inden for naturvidenskab bredt set. Det er selvfølgelig oplagt at studere videre inden for bioteknologi, men du vil også været godt rustet til videreuddannelse inden for sundhedsområdet og resten af det naturvidenskabelige område.

01. STX Studieretninger