Herlev Gymnasium & HF

Udvikling i fællesskab

×

06: Samfundsudviklinger og samfundsanalyse

Samfundsfag A og matematik A

Du interesserer dig for samfundet og for de tendenser og udviklinger, det er præget af? Du vil ikke nøjes med at diskutere løs, du ønsker at kunne kvalificere dine argumenter ved at inddrage statistik, modeller og beregninger?

Fag og faglige samarbejder
Du vil lære matematik og statistik på et niveau, så du kan beskrive samfundsudviklinger og forholde dig kritisk til mediernes brug af statistiske undersøgelser, fremskrivninger og grafer. Du vil studere forholdet mellem menneske og samfund, og du vil arbejde med sociale, økonomiske og politiske forhold i Danmark, i EU og globalt. Du vil anvende matematik i forbindelse med økonomiske modeller, spørgeskemaer og opinionsundersøgelser. Du vil også kunne opstille hypoteser i matematik og teste dem. Du vil generelt få en masse værktøjer til at beskrive vores samfund med, og du vil stå stærkt i enhver diskussion, når du kan lægge tal, undersøgelser og modeller på bordet, som underbygger dit synspunkt.

Samarbejdspartnere
Vi har tætte bånd til Herlev Kommune, og det giver os mulighed for en lang række samarbejder, hvor du vil opleve politikere og samfundets forskellige institutioner arbejde i praksis. Vi vil også kunne regne på virkelige tal og opstille modeller for udviklingen i Herlev. Vi vil herudover besøge en række virksomheder, institutioner og organisationer, og vi vil trække på fagfolk med kendskab til danske og internationale samfundsudviklinger.

Videreuddannelsesmuligheder
Studieretningen giver oplagt adgang til alle samfundsvidenskabelige studieretninger, og matematik på A-niveau åbner herudover op for en lang række studier inden for det økonomiske område.


Se, hvilke uddannelser denne studieretning giver adgang til. Husk, at du gennem valg af valgfag kan fĂĄ adgang til endnu flere uddannelsesmuligheder.

01. STX Studieretninger