Herlev Gymnasium & HF

Udvikling i fællesskab

×

Idræt og faglighed

Vi har en stærk idrætsprofil. Som 1 ud af 20 gymnasier på landsplan har vi særlig tilladelse til at udbyde en studieretning med idræt på B-niveau. Vi har i en årrække også udbudt en eliteidrætsordning i samarbejde med lokale idrætsklubber, og vi har mange års erfaring med Team Danmark-elever. Herlev Gymnasium & HF har altså en række forskellige attraktive muligheder for at koble en interesse for idræt med en gymnasieuddannelse.

Se vores folder om idrætsgymnasiet på Herlev Gymnasium & HF.

Studieretning med idræt B
Som noget helt særligt har vi fået lov til at udbyde en studieretning med Idræt B (Matematik A, Idræt B, Fysik B, Biologi B). Hvis du vælger en studieretning med idræt B, vil faget tone din gymnasieuddannelse, så det er et oplagt valg, hvis du er glad for idræt og gerne vil gå i klasse med andre, der brænder for idræt.

Særlig elite-idrætsordning
Vi tilbyder en eliteidrætsordning på HF generelt og på tre studieretninger på stx: Matematik A, Idræt B, Fysik B, Biologi B og på Biologi A, Kemi B og på Samfundsfag A, Engelsk A. Vil du på eliteidrætsordningen, skal du kunne dokumentere, at du dyrker idræt på eliteniveau eller subeliteniveau, og at du deltager i landsdækkende turneringer.

Idrætsordningens indhold:

  • tid til morgentræning to dage om ugen indtil kl. 10
  • morgentræning i egen klub eller fællestræning i Fitness World (medlemskab betalt af skolen)
  • fleksible muligheder for frihed til vigtige kampe, stævner og træningslejre
  • mulighed for hjælp af en ”study buddy” fra samme klasse
  • en mentor, der hjælper med at skabe balance mellem din sport og din uddannelse
  • certificeret træneruddannelse (DIF Træner 1), hvis du har idræt pĂĄ b-niveau.

Team Danmark-ordning
Herlev Gymnasium & HF samarbejder med Team Danmark, sĂĄ hvis du er Team Danmark-godkendt, sĂĄ har du mulighed for at fĂĄ:

  • et 4-ĂĄrigt forløb for STX og 3-ĂĄrigt for HF, sĂĄ du har ekstra tid til træning i hverdagen
  • mulighed for særligt tilpasset eksamensperiode
  • muligheder for ekstraundervisning.

Hvis du vil gå på STX og ønsker en eliteidrætsordning eller en Team Danmark-ordning, så skal du vælge en af følgende studieretninger: Matematik A, Idræt B, Fysik B, Biologi B eller Biologi A, Kemi B eller Samfundsfag A, Engelsk A. På HF er der ikke krav om en særlig fagpakke.

Vi har gode muligheder for at tage hensyn til den enkeltes behov og udfordringer, og vi følger generelt vores Team Danmark-elever tæt. Hvis du er interesseret i at tage et gymnasieforløb som Team Danmark-elev, så kontakt endelig en af vores Team Danmark-koordinatorer for at høre nærmere.

Team Danmark-koordinatorer er Winnie Dahl og Lisa Hansen.

Samarbejde med klubber
Vi indgår i et tæt samarbejde med de eliteidrætsklubber, der findes i Herlev Gymnasium & HF’s nærområde. Vi arbejder sammen for at skabe det optimale samspil mellem træningen i klubben, den enkeltes fysiske træning og undervisningen på gymnasiet.