Pædagogik

Vi lægger vægt på, at vores undervisning er tilpasset alle vore elever, så både de dygtigste og dem med faglige problemer kan få noget ud af undervisningen. Vi stiller selvfølgelig også krav, så hvis du ikke læser og ikke har dine bøger med til undervisningen, så vil der ikke blive taget særlige hensyn til det. Vi vil dog gøre meget for at motivere dig.
Vi vil være kendte for motiverende undervisningsformer. Vi har forsøg i gang med spil i undervisningen, vi videreudvikler brugen af interaktive tavler, vi kører med cooperative læringsformer, vi lægger vægt på undervisningsdifferentiering, og vi tager på besøg udenfor skolens fire vægge. Du vil møde mange forskellige undervisningsformer, og vores skole har god plads til projektarbejdsgrupper og lignende.
Fagligheden vil altid være i højsædet, men vi arbejder meget på at gøre fagligheden interessant og vedkommende for dig.