

HG’s fodboldhold giver kamp til stregen
Humøret var højt og der blev skudt benhårde bolde, da Herlev Gymnasium & HFs fodboldhold indtog banerne på Himmelev Gymnasium til Gymnasieskolernes Fodboldturnering.
Holdet havde et stærkt teamwork, et brandvarmt kampråb og stærke ben til skarpe skud, men var det nok til at gå videre i turneringen?
Kampreferatet fra Gymnasieskolernes Fodboldturnering 2022 lyder således:
“Vi havde en stærk og bundsolid forsvarskæde bestående af Emanuel, 2s, Andreas og Malte, 3b og Emre, 2b. På midtbanen ledte og fordelte Imran, 2q med sit store overblik og driblestærke Jessé, 3s spillet fremad på banen.
I front og på kanterne havde vi flere stærke kræfter. Vores målmand Alfred fra 2q, reddede et straffe og scorede på et straffe.
Vi spillede fem tætte kampe, hvor vi vandt tre, tabte en og spillede en uafgjort. Vi blev dermed nummer to i puljen, og gik desværre ikke videre.“
Rigtig godt kæmpet. Vi tager sejren næste år.