Herlev Gymnasium & HF

Nærhed, faglighed, fællesskab

×

Aflysning af undervisningsmodul

Undervisningen på Herlev Gymnasium & HF sluttede onsdag undtagelsesvist kl. 13.25, og det 4. modul blev således aflyst. Det skyldes, at der ifølge politiet var varslet en demonstration kl. 14.40 på/ved Herlev Gymnasium & HF. Ifølge politiet var der grund til at antage, at demonstrationen ville have et islam-kritisk indhold og at der ville finde en koranafbrænding sted. Gymnasiets ledelse besluttede derfor at lukke gymnasiet kl. 13.25. 

”Lærere og elever havde i løbet af onsdagen en god dialog i klasserne om hændelsen, og vi vil fortsætte dialogen de kommende dage, hvis der er behov for det”, udtaler konstitueret rektor Mads Strarup. 

Kontaktperson: Mads Strarup, konstitueret rektor – mobil: 40 76 44 90, mail: mp@herlev-gym.dk

Presse: Anne-Sophie Jessen, kommunikationsmedarbejder – mobil: 51 53 08 41, mail: asj@herlev-gym.dk