Herlev Gymnasium & HF

Nærhed, faglighed, fællesskab

×

Naturvidenskab og teknologi

Matematik A, Fysik B og Kemi B eller Matematik A, Fysik A og Kemi B

Naturvidenskab og teknologi er for dig, der interesserer dig for naturen og vil fordybe dig i teknologiens rolle i samfundet.

I denne studieretning får du en større forståelse for den natur, vi lever i. Du oplever, hvordan matematik styrker din logiske sans og giver dig gode redskaber til at arbejde med de naturvidenskabelige problemstillinger. Du får kompetencer til at gennemskue og handle på samtidens globale udfordringer.

Vi arbejder blandt andet med rumfart, brokonstruktioner, energi og lægemiddelfremstilling. Vi laver eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og arbejder med teorier og modeller.

Eksempler på særlige aktiviteter på studieretningen

  • Fagligt relevante studieretningsture.
  • Virksomhedsbesøg.
  • Besøg på museer og institutioner som f.eks. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Københavns Universitet (KU).
  • Faglige besøg på f.eks. Eksperimentarium og i Tivoli.
  • Foredrag.

Naturvidenskab og teknologi åbner for rigtigt mange uddannelser som f.eks. naturvidenskabelige studier på universitetet eller Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Inden for sundhedsområdet giver studieretningen adgang til blandt andet medicin (lægevidenskab) og farmaceutuddannelsen. Du kan også læse økonomi og jura. Arbejdsmarkedet efterspørger generelt viden inden for de naturvidenskabelige fag.


Se, hvilke uddannelser denne studieretning giver adgang til
Matematik A, Fysik B og Kemi B og Matematik A, Fysik A og Kemi B.